Kirker i herredet Brugsstørrelser Viby

Syv sogn lå i den del af Ramsø herred, der 1970 blev til Ramsø Kommune, som så ved kommunalreformen i 2004 gik sammen med Roskilde. 1651 var her 38 gårde i hele sognet. Bebyggelsesmønstret i sognet er lidt underligt: En del mod nord (Syv), så ingenting og så meget mod syd (Viby). Syv nævnes første gang 1253 som Syuheughee (Syuøøhæ 1283): "Syvhøje" slidt ned til Syv. Matrikelkortet ovenover er fra 1805. Syv kirke ligger næsten for sig selv på en mark mod nord i sognet. Næsten: Der er to gårde (2 og 3), og så er der præstegården (nr. 1). Sydligt i sognet ligger den største bebyggelse, stationsbyen Viby. Godset i de to ender er meget spredt på ejere, men de fleste er kirkelige. Som det ses herunder er der mere end 2 gårde i Syv. Der er 8 gårde i alt, og de 6 ligger ikke spredt ud over bymarken. Ved matriklen 1682 var der i Kirke Syv 5 gårde med 34 tdr. hartkorn.

Antal gårde	Ejerforhold Syv 1568
	Værløse præbende ejer 1 gård i Syv.
	Dalby præbende ejer 2 gårde i Syv.
	Hersted præbende ejer 1 gård i Syv.
	Bringstrup portion ejer 2 gårde i Syv.
	Andreas Apostels Alter ejer 1 gård i Syv.
	Vor Frue Alter ejer 1 gård i Syv.

Kortet herunder viser bebyggelsen Øster Syv nordøstlig i sognet. Som det ses er der her 4 gårde og rester efter flere. Ved matriklen 1682 var der i Øster Syv 8 gårde med 56 tdr. hartkorn. Der har været andet adelsgods end Viby i sognet. Vemmetofte ejer i følge et testamente fra 1472 2 gårde i sognet. Lage Brok og Tønne Rønnows søstre arver hver sin. Lage Broks gård mageskifter han før 1482 med fætteren Axel Lagesen Brok til bl.a. Gunderslevholm.

En af gårdene under kapitlet i Roskilde er Immerlund, som var en gave til kapitlet fra biskop Absalon. Den har ligget alene på bymarken. Så lægges Syv Kirkeby, Øster Syv og Immerlund sammen, kommer vi op på det antal gårde, der var i sognets nordlige del i middelalderen. Ved matriklen 1682 var Immerlund anført som Ingvorslund med 13 tdr. hartkorn.

Der var et par hovedgårde i sognet, hvoraf den ene, Skovsbogård, først optræder i slutningen af 1700-tallet, den anden Vibygård kendes som adelsejet i middelalderen.